skovstudio
#AS21 Vase i askerod
#AS21 Vase i askerod
Tilgængelighed for afhentning kunne ikke indlæses
En skulpturel vase drejet i askerod – det sted, hvor stammen går over i rødderne, og træets struktur er uforudsigelig og fuld af liv.
Åretegningerne løber hen over overfladen i bølgende linjer med en stærk kontrast mellem de sorte aftegninger og det lyse træ. Et lyst område glider over i et mørkere felt.
Formen er blød og rolig, med en åbning der både er præcis og rå. Et spor af bark løber gennem væggen og åbner en flap, som holdes fast af en syning i vokset bomuldssnor.
Vasen er drejet med respekt for træets struktur og bevægelse, og står som et skulpturelt objekt i sig selv.
Mål:
- Højde: 18,5 cm
- Diameter: 19 cm
Behandling:
Vasen er behandlet med Danish oil for at pleje og beskytte træets overflade. Vasen kan genbehandles med olie efter behov. Se mere om vedligeholdelse af træprodukter.
