Filosofi

Objekterne tager form i en praksis, hvor materialet, tiden og brugen spiller sammen. Filosofien ligger ikke i faste regler, men i opmærksomheden på processen og respekten for det, der allerede er. Hvert valg er en del af en helhed, hvor nærvær og sanselighed sætter retningen.


Materialets stemme


Materialet er medskaber. Formerne opstår i dialog med træet. De er ikke drevet af kontrol, men af nærvær og respons. 


 Træet fortæller sin egen historie gennem årringe, knaster og spor fra de grene, det har båret. Hvert mærke er et aftryk af de forhold, træet har levet under.


Naturligt uperfekt


Inspireret af den japanske filosofi wabi-sabi, hvor skønheden findes i det uperfekte, ufuldkomne og foranderlige. Knaster og revner er ikke fejl, men kvaliteter, der gør hvert objekt til noget unikt.


Objekterne bærer spor af processen. Det kan være et mærke fra værktøjet, en let asymmetri, en levende kant. En skål der vipper lidt er en del af dens charme.


Langsomhed


Det er ofte en langsom proces, hvor håndværk, intuition og tid får lov at sætte retningen. Mange af objekterne er fremstillet i vådt træ. Tørring, forandring og ventetid er en del af processen. Objekterne tager form i deres eget tempo.


Materialets oprindelse


Træet hentes fra nærområdet eller fra materialer, der allerede har levet et andet liv. Nogle objekter opstår af rester, som ellers ville være gået tabt. 


Ingen af objekterne er skabt af træ, der er fældet for deres skyld.


Tilstedeværelse


Objekterne er tænkt til at blive brugt. I gentagelsen finder de deres plads i hverdagen. Over tid opstår en relation, hvor berøring, slid og patina knytter objektet tættere til den, der bruger det.